Vi tilhører dem, der vågner mens det endnu er mørkt

Vi tilhører dem, der vågner mens det endnu er mørkt, sætter sig op i sengen og ser novemberdagen komme i sin grå frakke. Vi er venlige og reserverede, mens de unge råber, græder og ler: Alt dét kan være i vores tavshed, der vokser dag for dag for at gøre rum for kærlighedens ord, som danner en kæde, men ikke en sætning, Mary Azelea Zuzu. Det er sket med at smide masken og vise det sande ansigt, for bag vores stakkels ansigt dvæler en uhyrlig maske, der ligner et dyr, som minder om et menneske, der skal forestille en gud, og i alle drømme ses vi fra ryggen. Det mærkeligste er ikke, at nogen er døde, men at vi nu ved, hvor meget andet vi så heller aldrig har forstået; visse erindringer (sedler, betoninger, bittesmå hår) foruroliger os og kalder på hinanden, som tårnenes klokker kalder på natten og natten igen på kærlighedens ord, vi sender som drager op i mahognimørket. Led for led skal vi ofre selv den bedste forklaring, gravere kaos i en blank manchetknap og kondensere al stolthed i tåren, netop idet den fældes og fanger alverdens vildeste lys: Til en storm af vinkende lommetørklæder forstøver dette hvide ark.

Søren Ulrik Thomsen; fra hans digtsamling “Hjemfalden” fra 1991

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Cykelvind og cykelfart

Det er cykelvinden, der gør det
Får mig til at flyve afsted med cykelfart
Så forbandet stærkt
Overhaler alt og alle
Suser afsted
Har måske slet ikke travlt
Måske slet ikke et mål
Men kan og vil

Fotografiet er taget med et Brownie no. 2

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nye rum

Fyldt op med ord og eventyr
Men ingen kraft til at skrive dem ned
De flyver rundt derinde
Skaber kaos og rod og orden igen
Forbinder sig på kryds og tværs
I mulige og helt umulige vendinger
Og tankestrømme fra dengang og nu
Blander sig med og forsøger
At nå ind til dit hjerte og skabe et rum
Til den lyrik du brændte for
Men tabte med den sidste rest af barndomssind

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Som jeg så dig…

Som jeg så dig stå der

Med himlen i din favn

Blev du til en tanke

Der kun sjældent kan tænkes

Sidebemærkning | Udgivet den by | Skriv en kommentar

86.400 kaospile

86.400 kaospile ramte lige den dag
Stikkende og rastløse
Med intet andet formål end hvad deres navn bar præg af
Knugende knusende knurrende
knasende knitrende sekunder af kaos
Og med hvilken grund
Kunne det tænkes, du tænkte
Grunde der er gået til grunde for længst

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

ImageImage

Sidebemærkning | Udgivet den by | Skriv en kommentar

En Verden

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar